Spanien 2002

Turen nedad

Det var egentlig vores mening, at vi ville til Italien igen. Men min kones kollega Mona og hendes mand Sven havde været i Spanien for et par år siden. De ”lokkede” os til at tage med dem til Spanien, sammen med deres datter Louise og svigersøn Søren, og deres dejlige barnebarn Josephine. Det blev til en spændende tur med mange oplevelser.

Vi tog af sted tirsdag d. 2 juli kl. 5 om morgenen. Vi bor jo langt mod nord. Da vi var næsten var kommet til Frederikshavn, opdagede vi, at jeg havde glemt mit Visa-kort, samt mine Euro-penge.

 Æv!!! Campingvognen blev koblet af, og vi kørte tilbage i fuld fart. Pyt med det. Vi mistede ”kun”  45 minutter.

Danmark blev overstået, og vi handlede lidt ind ved Otto Duborg. Derefter ud på de tyske motorveje. Her begik vi vores anden dumhed på en dag. Vi glemte at tanke op!!

”Der kommer nok snart en tank,” blev vi enige om. Brændstofmåleren blinkede, og vi blev mere og mere nervøse. Der var ingen tankstationer. Endelig kom der en Autohof, vi tankede 59,27 liter benzin. Der kan være 60 liter i tanken.

  Resten af dagen gik i god ro og orden. Ingen Stau-problemer.

Vi nåede til Bad Gandersheim, hvor vi altid overnatter på en god og billig campingplads.

(DCC Kur-Campingpark. Frakørsel Seesen 9 km i retning af Bad Gandersheim.)

  Næste dag gik det nedad, og vi kørte ind i Frankrig ved Mulhouse.

Fra vor tidligere tur til Sydfrankrig vidste vi, at det er nemmest at slippe gennem Lyon ved at tage motorvej A39 og køre mod Marseilles. Så kører man simpelthen udenom byen.

  Jeg havde gennem www.hanses-campingsider.dk fundet en oversigt over campingpladser nær motorvejene i Europa. Den havde jeg printet ud for de ruter, jeg regnede med at køre. Den var en uvurderlig hjælp på vores rejse.

  Ved hjælp af oversigten fandt vi en god lille ”municipal” campingplads ved Lons le Saunier.

(Afkørsel 8 Lons le Saunier på A39)

Vi ville gense La Yole i Valras Plage, hvor vi havde en pragtfuld ferie i 1999. Vi fik 2 overnatninger her, med hygge, badning og solskoldning. Der var skønt som sædvanligt, men som vores store datter (16 år) sagde, så var det en fin plads, da hun var lille, men der manglede noget for teenagere.

Spanien.

Pladsen

Der var ikke langt fra Valras Plage til Camping Amfora i Sant Pere Pescador.  www.campingamfora.com

Så vi ankom friske og udhvilede lørdag.

Det er en meget fin plads med mange faciliteter. En dejlig strand og et smukt landskab.

Inden længe havde vi indrettet os under de dejlige skyggefulde morbærtræer. Pladsen er inddelt i store parceller, hvilket vi synes er dejligt, da man både kan få læ og skygge, privatliv og nabohygge. Der er et strømsted, samt en vandhane ved hver parcel, hvilket er meget behageligt. Vi havde kun bestilt en middelstor plads (100 m²), men der var både plads til vogn, bil og et lille kuppeltelt. Det er også muligt at bestille pladser med eget toilet og bad. Desuden kan der også bestilles megastore pladser, hvilket mange der var flere sammen havde gjort.

Der var meget ”liv” på pladsen, hvilket vi nyder meget. Der skal gerne være en god stemning og noget at se på.

Ca. 1500 m. udenfor pladsen var en bodega, hvor man kunne købe ”vin i dunk”. Det var herligt.

Der er mange campingpladser i området, og de så alle ud til at have samme gode standard, som vores plads.

Omegnen

Der var den lille by Sant Pere Pescador, som lå nærmest campingpladsen, her var der et hyggeligt marked hver onsdag, ellers havde den ikke meget at byde på.

Derimod var der byen Roses, så lå ca. 15 km. derfra, her var der meget at se, samt mange gode butikker. Pigerne elskede at gå og se på tøj og andet snalder.

Her er vi ved indgangen til Salvador Dali- museet.

Figueres I Figueres en by med ca. 35000 inbyggere, som ligger omkring 25 km. fra pladsen besøgte vi Salvador Dali museet. Det var en god oplevelse. Han var jo en kunstner ud over det sædvanlige. Så museet er også ud over det sædvanlige. Selv vores yngste datter som er 9 år, sagde at det var et sjovt og spændende museum. Byen Figueres rummer selvfølgelig meget mere end det og den er absolut et besøg værd.

Andorra

I løbet af ugen blev vejret lidt dårligere, og om fredagen blev der stormvejr. Det var så voldsomt at mange fortelte blæste i stykker i løbet af natten. Vi vågnede flere gange ved at campingvognen rystede i vinden. Heldigvis har vi ikke fortelt med, vi rullede bare markisen ind, og satte flere barduner på læsejlet.

Da der stadig var voldsom storm næste dag tog vi en rask beslutning og kørte til Andorra. Det var en smuk tur, men det var også en hård tur. Vejene var smalle, og det var sving på sving. Vi nåede helt op over trægrænsen. Så gik det nedad igen igennem en stor by, for derefter at gå op igen. Det tog næsten 4 timer at køre de ca. 200 km..

Som man kan se er der meget smukt i Pyrenæerne.

Vi havde regnet med at det var slaraffenland, men her blev vi skuffede. Sprut og smøger var billigt, men man må ikke indføre det i Spanien. Tolderen arbejdede effektivt. De tog 5 biler af gangen, og der var ingen nåde. Vi slap, men vi så, at de tog en håndfuld biler lige foran os.

Dog skal der lige siges, at hvis man vil have et armbåndsur der koster 20000 kr. herhjemme, kan man få det i Andorra for 17000 kr. det er da billigt, hvis man bruger den slags ure.

Men som sagt det var en uforglemmelig smuk tur, som vi ikke ville have undværet, men som vi aldrig gør igen.

Barcelona

Her er vi ved Sagrada Familie (den hellige familie) Gaudis ufuldendte kirke. Man regner med at den først vil være færdig om 300 år. Billedet til højre viser udsigten over torvet for enden af Ramblaen. Billedet er taget fra cafeteriet i et gigantisk supermarked, hvor man kunne købe alt mellem himmel og jord. Det var et fint supermarked á la Magasin.

Om søndagen blæste det stadig meget. Sven og jeg gik ind på campingpladsens netcafé og så på vejrudsigten. Det så ikke for lovende ud de næste dage. Derfor besluttede vi os til at tage til Barcelona dagen efter.

Da Barcelona er en by med omkring 2 millioner indbyggere, var vi enige om, at vi ikke selv gad (turde) køre derind selv. Så vi købte en guidet tur med et rejsebureau, der hedder Vignola. Det fortrød vi absolut ikke. Det var meget professionelt arrangeret. Guiden talte flydende engelsk og tysk, og hun var en god fortæller. Vi fik set utroligt mange ting og steder. 

Vi så bl.a. Ramblaen, Det olympiske Stadion, FC- Barcelonas stadion: Camp Nou, Mont Juic- bjerget, mange af de bygninger der var tegnet af den berømte arkitekt Gaudi, ikke mindst den ufærdige kirke Sagrada Familia og mange andre seværdige ting, f.eks. havnen.  

Udsigt over havnen fra Mont Juic- bjerget, hvor Det olympiske Stadion lå. Her spiste vi frokost og nød udsigten over havnen.

Her er vi stadig på bjerget, som man kan se er det en imponerende havn. Der lå mange store krydstogtskibe. Det er faktisk muligt at bade i havnen, da der er en strand for enden af Ramblaen.

Her er vi ved det gamle olympiske stadion. Den er nu hjemsted for den mindst kendte af Barcelonas fodboldklubber. Jeg kan ikke huske hvad klubben hedder, da jeg ikke går så meget op i fodbold, men det er ikke FC-Barcelona. Vi så og oplevede så meget i Barcelona, at vi kun på det varmeste kan anbefale at man køber en sådan tur, hvis man er i området.

Vi var alle enige om, at vi ikke ville have oplevet så meget, hvis vi havde kørt selv.  For det første lå mange seværdigheder langt fra hinanden, og for det andet så vi ofte bilisterne svedende kæmpe om parkeringspladserne.

Mens vi var i Barcelona blæste det stadig. Vi har aldrig på de ture, vi har været på, nogensinde oplevet noget lignende sydpå. Mandag nat sov Mona og Sven, og Søren og Louise  ikke på grund af vinden. (De to familier boede i telt)

 Så da de stod op tirsdag, besluttede de sig til at pakke og køre hjem. Vi ville se tiden an til næste dag, men vi pakkede noget af vores udstyr ned i løbet af formiddagen, mens vi talte om, hvad vi så ville gøre i stedet for. Vi ville ikke hjem før tiden. Vi har jo vores bekvemme og gode campingvogn. En af de ting der blev nævnt, var Paris og Disney-land. Det kom vi til at ”bøde for” senere.

 Vi kørte ind til Roses om eftermiddagen, da vi havde taget afsked med Mona og Sven og deres familie. Mette vores store pige ville købe et par sko, vi havde set på et par dage i forvejen. Mens vi var i Roses flovede vinden, og solen kom frem. Næste morgen skinnede solen fra en skyfri og helt vindstille himmel. Vi kiggede på hinanden, og sagde: ”Vi bli’r så længe solen skinner, og det ikke blæser.” Vi blev til søndag og fik en dejlig badeferie til sidst.

Hjemad

Vi skulle først være hjemme fredag. Så vi ville tage det roligt med nogle overnatning hjemad. Mens vi kørte op gennem Frankrig, lød det mange gange fra Malene vores yngste datter på 9 år: ”Er vi på vej til Disney-land nu?” Vi trak lidt på det, da vi var bange for, at det var for amerikansk og for plat. Men vi blev enige om, at vi ikke ville til Frankrig eller Spanien igen de næste par år, bl.a. på grund af de skyhøje motorvejsafgifter i Frankrig. Sidst vi kørte igennem Frankrig, var der rabat, det var der ikke i år. Og nu kørte vi jo ”næsten” lige forbi. Såh………

Derfor tog vi en rask beslutning, da vi sad om aftenen på en lille municipal campingplads i Humes,

at vi ville til Disney-land næste dag.

(Afkørsel Langres Nord til højre mod Humes ca. 3 km. 200 m. inde i landsbyen til højre.)

Vi SMS’ede hjem til Niels, der har været i Paris mange gange og fik adressen på en fin campingplads 15 km fra Disneyland. Den hedder Camping le 4 vent. (Camping de 4 vinde)

 http://www.caravaning-4vents.fr/

Der er en fin rutebeskrivelse på deres hjemmeside, derfor ingen kørselsvejledning her.

Hvis I er interesseret i at høre en smule om vores tur til Disney-land, skal du klikke på dette link: 

(Her i 2005 har vi besluttet at vi vil til Frankrig igen. Glemt er motorvejsafgifter, når de sydfranske fristelser rykker.)