Sommeren 2003:

Forsiden: "Campingliv"

Vi har haft flere gode ferier i Italien, og mange gange har vi været lige ved at tage til Italien igen, men vores eventyrlyst og andres påvirkning har fået os på andre tanker, hvilket vi aldrig har fortrudt, for det har både givet gode ferier og spændende oplevelser.

Men i år vendte vi snuden mod Italien.

Turen nedad:

Vi kørte fra Skagen klokken 5³⁰, og i år glemte vi ikke noget, man lærer jo af sine erfaringer ind imellem. Turen gik godt. Vi rundede lige Otto Duborg for at få handlet proviant i form af dåsesodavand, vin og slik. Derefter ud på motorvejen igen, og vi ankom sidst på eftermiddagen til vores favoritcampingplads nedad, som ligger ved Bad Gandersheim. Her kan en hel familie kan overnatte for 16 Euro inkl. strøm.

(DCC Kur-Campingpark. Frakørsel Seesen 9 km i retning af Bad Gandersheim.)

Førhen brugte vi oftest rastepladser, men nu synes vi, det er skønnere at komme ind på en campingplads, hvor vi kan få strøm, tage bad, varme mad, spise og gå en tur på pladsen eller i området om aftenen. Det giver os en dejlig feriefornemmelse, da man tit oplever og ser noget, som man ikke lige havde regnet med. Men hvis det er nødvendigt, overnatter vi selvfølgelig på en rasteplads, vi er ikke fanatiske.

Vi stod tidligt op næste morgen og fortsatte nedad, forbi Kassel, Nürnberg og München.

Det gik glat, der var ikke problemer med kø, og vi har nu passeret bakkerne omkring Kassel så mange gange, at de ikke virker som et problem for os mere. Vi bruger bilens gear flittigt. Faktisk synes vi, at vi har oplevet de steder, der er værre at køre f.eks. i det sydlige Frankrig.

Vi nåede Bergen, en lille by tæt ved den Østrigske grænse. Her overnattede vi på en campingplads, der hedder ”Camping Wagnerhoff”. Fra den plads er den skønneste udsigt over bjerge og skov, samt de smukke huse i den typisk sydtyske/østrigske byggestil. Vi har været der før, men i år havde vi tid til at udforske området lidt bedre og fandt ud af, at der er en tovbane op på et højt bjerg. Det kommer I til at høre nærmere om senere.

Italien.

Vi ankom til ”Marina di Venezia” lige efter siestaen. Der regnede utroligt meget i Østrig, så vi kunne ikke køre så stærkt, som vi gerne ville, da vi til tider ikke kunne se ud af forruden pga. den kraftige nedbør. Desuden var der kø på motorvejen i Italien. Vi snakkede om, at vi altid bliver overrasket over, hvor langt der egentligt er fra Østrig til Venedig.

  Vejret var ikke ideelt i Østrig. Skyerne lå lavt, så vi fik ikke lejlighed til at nyde den smukke udsigt.

Endnu et billede af skyerne som vi kørte inde i, da vi kørte gennem Østrig.

Pladsen

Her er et par billeder fra stranden ved Marina di Venezia. Desværre er de lidt overbelyst, men vi håber at I kan fornemme hvor lækker stranden er.

”Marina di Venezia” er en utrolig dejlig campingplads. Der er pænt og rent. Pladserne er store, så der er plads til både vogn og bil. Stranden er god, og der er et par store swimmingpools. Der er en rigtig god stemning med masser af liv på pladsen. Der er mange butikker og restauranter, og som en gevinst til vores store pige Mette, der er 17 år, er der en Kareokebaren tæt ved scenen, hvor de unge mennesker holder til. Her gik hun hen om aftenen og lærte en masse unge mennesker at kende.

Omegnen:

Udover de fantastiske strande er selve omegnen er ikke særlig naturskøn. Der er fladt og der er meget turistet med store hoteller og mange campingpladser. Men der er dog mulighed for at se noget og opleve noget spændende.

Frugt og grønt i Italien er bare godt. Vi elsker tomater og agurker, og med vores nye "grill" var der en wok med. Så vi fik lavet masser af wokmad med friske grøntsager. Som I kan se er der masser af glasting at købe i Italien. Men så vidt vi kunne se, så var det billigst på Murano, hvor det blev lavet.

Cavallino er en lille by, hvor der er et stort marked hver tirsdag. Vi var derinde et par gange, men fandt først ud af, hvor stor og flot den er da vi kørte ad lagunevejen fra Treporti.

I Treporti er der også et marked, det er mindre, men hyggeligere synes vi. Desuden er der supermarked og mange andre gode butikker. Det er en meget smuk tur at gå langs kanalerne og se på de mange både. Vi er jo skawboere og nyder altid at se, hvordan de lokale fiskere arbejder med redskaber og fisk.

Vi ville gerne ud og se nogle af de små øer: Murano og Burano. Vi fandt ud af at der fra den lille by Treporti var en fin havn, hvor vi kunne løse billetter til ”vandbusserne”.

Vi venter sammen med Mona og Svend på vandbussen i Treporti.

Her ses øen Burano. Det er meget velholdte huse på øerne.

Der var flere muligheder, man kunne købe et partoutkort til ca. 10 Euro, så man kunne stå af og på overalt på ruten i et døgn. Venedig inklusiv. Det var  ikke så længe siden at Mona og Sven, som vi var sammen med havde været i Venedig, så de ville helst kun til de små øer. Vi havde været i Venedig så vi gav os selv om vi gerne ville gense byen.

Murano er en lille udgave af Venedig, hvor glaspusterhåndværket er altdominerende. Der er meget smukt og husene er meget velholdte, så vi fik en meget spændende oplevelse, hvor vi så mange forskellige glaspustere i arbejde. Vi fik også købt nogle flotte glasting, som faktisk er billigere på Murano, end på markeder og i butikker i omegnen.

Her er vi inde i det berømte glasværksted "Formia", som findes på Murano.

Det var utroligt, hvad de kunne lave af glas. Vi var også imponeret af den måde de kunne lave farver i glasset.

Der er dejligt roligt på Murano. Der er ikke så mange turister, som inde i Venedig. Ikke fordi vi har noget imod turister. Det er vi jo selv i høj grad, men der var ikke den hektiske stemning, som man finder når mange tusinde mennesker skal se det samme. Helst på en gang.

Hjemad

Efter 14 dejlige dage på Marina di Venezia skulle vi hjemad. Vi havde en uge, som vi ville bruge en del af i Østrig. Det var min (fars) store drøm at komme op og vandre i bjergene. Resten af familien er ikke så interesseret i sportslige aktiviteter.

 Vi havde udset os nogle pladser nær Hallein, men da vi kørte af sted på motorvejen, siger Mette vores ældste datter, at der jo var meget smukt i Bergen ved Camping Wagnerhoff.

En rask beslutning bliver taget. Vi kørte til Bergen. www.Bergen.de

Her startede de fantastiske nedstigning fra bjerget.

Udsigt over Chiemsee, som vi så tit har kørt forbi. Uden andet end at nyde udsigten.

 Det kom vi ikke til at fortryde. Vi fik gået mange ture og fik set meget. Vi tog tovbanen op til øverste station, og så gik vi ned til mellemstationen. Endelig fik jeg opfyldt min gamle drøm. Det blev en uforglemmelig tur, hvor vi oplevede bjergene fra den bedste side. Vejret var godt, varmt og klart. Familien har altid sagt at det altid regner i Østrig. Men det passede ikke denne gang.  

Nu er vi nået ned i en højde, hvor der er større plantevækst. Smerten i bagbenene er ved at melde sig.

Der er utallige muligheder for vandreture i området, og vi er enige op at det er et område i vores ferieliv, som vi vil gøre mere ud af.

Jeg ved godt at Bergen ligger i Tyskland, men det er så tæt ved at man næsten kan spytte til Østrig. Vi nød den smukke natur, med al dens frodighed. Vi blev enige om at det ikke bliver sidste gang, at vi tager sådan en udflugt, selvom benene var så ømme bagefter, at det kun var med den største viljeanstrengelse, at vi kunne gå op og ned ad trapper.

Vi nyd synet af den utroligt frodige natur med mange smukke blomster.

Her har vi nået toppen af bjerget.

En uheldig oplevelse

Efter denne gode oplevelse skulle vi videre. Vi har tit talt om at se koncentrationslejren Bergen Belsen, når vi har kørt forbi skiltet. I år skulle det være. Så det var målet for vort næste stop.

Det er forstemmende at se de mange gravsten, og vide hvor mange mennesker der døde på stedet, bare fordi de havde en anden tro.

Her er vi ved den uhyggelige udstilling af billeder over de mange jøder, der var interneret her. Selv om det kun var en gennemgangslejr og ikke en udryddelseslejr, døde der mange mennesker her.

Der var flere campingpladser i området Winsen og Witzen. Vi var uheldige vi var trætte, så da vi så et campingskilt kørte vi efter det. Det blev en broget oplevelse. Aldrig har vi været et mere forfaldent sted. Toiletterne blev aldrig gjort rent, og campisterne faldt ikke ind under den kategori af mennesker, som så ud til at have et godt forhold til samfundet. Mændene var næsten alle helt dækket af taper-tapet. (Det kalder vi overdrevent brug af tatoveringer. Vores fordomme blev bekræftet om eftermiddagen næste dag efter vores besøg i koncentrationslejeren.

Her er så baderummet, som I kan se er det længe siden der blev gjort rent her.

Det er receptionen og toiletbygningerne. Det er ikke en arkitekts drømmehus.

Vi sad og slappede af med kaffe og kage, og snakkede om vores oplevelser, som havde berørt os alle.

Pludselig begynder manden i fastliggervognen ved siden af at skælde ud på konen. Er han ikke noget gal? Siger jeg for sjov. Så springer han hen og tager kvælertag på sin kone. Hun sidder i en fem-positionsstol. Den folder sig sammen med en knagende lyd. Så slår han løs på hende. Hvad skal vi gøre? Vi turde ikke blande os. Heldigvis kom der andre til, men de gjorde ikke noget. Det var åbenbart normal adfærd på pladsen. Manden råber og skriger. Engang imellem slår han hende. De andre fastliggere står og ser på. Hvis de ikke gør noget, så kan vi heller ikke. Da vi skal af sted tidligt næste morgen, beslutter vi os til at blive, men jeg sov med pløkhammeren under hovedpuden den nat.

Her er en blandt mange forfaldne vogne der var på pladsen.

Endnu en vogn der gik i forfald.

Det skal lige siges, at på vores tur så vi ikke mindre end 3 meget fine pladser i nabobyen Winsen.

Midt i det hele var der også nogle der boede sådan. At de boede på den plads var for os uforståeligt.

Bergen Belsen

Jeg vil ikke skrive noget om Bergen Belsen, men henvise til et link på www.campingdanmark.dk

hvor vores datter Mette har skrevet om oplevelsen. http://www.campingdanmark.dk/pages/article_show.asp?articleguid=4589