Østrig 2004

Her er den udsigt vi havde 20 meter fra vores campingvogn. Vi badede i søen, det var til vores store forbavselse dejligt. Vi kommer jo fra Skagen og synes at havvand er nummer et. Men det er skønt at blive positivt overrasket. Vi nød at gå ned og se den dejlige udsigt. Campingpladsen er en rigtig familieplads. Der var en god rolig atmosfære. Der var mange småbørnsfamilier, og børnene havde det herligt sammen.

Efter 13 gode dage på Marina di Venezia, gik turen nordpå igen. Vi havde hjemmefra udset os en plads ved Millstätter See, der hedder Camping Brunner am See. Vi havde bestilt plads, og det var godt, for der var godt besat, og jeg tror ikke, at vi havde fået en plads, hvis vi ikke havde bestilt i forvejen.

Vi havde læst meget om pladsen på hjemmesiden: www.camping-brunner.dk, så vi var rimeligt forberedt. Vi havde endda printet en del af materialet ud. Desuden var der mange flinke danskere, der var hjælpsomme. Både med at få vognen på plads, men også med gode tip om hvad der kunne ses og opleves i området.

Der var bare utroligt flot i området. Pladsen ligger lige ned til søen, og fra vores plads var der ca. 20 meter til stranden. Herfra var den smukkeste udsigt ud over søen, og ud over de imponerende bjerge. Der havde været ret dårligt vejr i et stykke tid, men da vi ankom, vendte vejret sig til den gode side med høje temperaturer og sol. Der lå nogle danskere, som havde været på pladsen mange gange. De følte sig snydt, da det var første gang, at de havde oplevet dårligt vejr mens de havde holdt ferie på Camping Brunner.

Her er udsigten fra badebroen. Er det ikke bare flot.

På vandring

Både hjemme og når vi er af sted på ferie, elsker vi at gå lange ture. Måske mest mig (far), men resten af familien følger med uden at protestere, og hævder ligeledes at de kan lide at vandre. I Østrig er der mulighed for at gå de nogle hårde, men dejlige ture i de mest vidunderlige landskaber. Så vi gik også en dejlig tur ikke langt fra campingpladsen.

Her er starten af turen. Den er afmærket med østrigske flag, så den er til at finde ud af uden at fare vild. Vi havde heldigvis meget vand med, for det var en meget varm dag.

Vi er nået op. Campingpladsen ligger lige nede under. Lige frem ligger byen Seeboden.

Her er et udsigtspunkt. Helt nede i hjørnet af søen ligger campingpladsen.

Fra dette udsigtspunkt, kan man se lige ned i byen Döbriach, hvor der var gode indkøbsmuligheder. Dog ikke så gode som i Spittal. Her fandt vi skofabrikken Gabor, hvor der var fabriksudsalg. Det var slemt når man har tre hunkønsvæsner med. Men de var glade, og jeg nød den airkondition der var i fabriksbutikken.

Nedstigning. Der var meget stejl, og trådte man på en grankogle, var det nærmest livsfarligt. Men det var en pragtfuld tur. Vi gik igennem Döbriach på vejen tilbage til campingpladsen. Her fik vi en dejlig stor og velfortjent is.

Grossglockner

Her er vi på vej op mod Grossglockner. Det var så betagende, at vi måtte stoppe og nyde udsigten. Vi kom fra ca. 30 graders varme, og kørte op i sneen. Helt fantastisk. Vi var faktisk ikke ret langt oppe, da vi tog dette billede. På vej opad så vi flere motorcykler, end vi ser på et helt år, det var næsten som det var en pilgrimsrejse for motorcyklister. Man kunne faktisk mærke, hvordan de nød at køre op ad de stejle og snoede veje. Jeg blev lidt misundelig, da jeg også elsker tohjulede køretøjer, men det er svært at have råd til at være campist og motorcyklist, når man kun er offentlig ansat.

Vi var heldige med vejret. Vi havde snakket med andre, der havde været deroppe mens der var gråvejr og skyet. De havde jo ikke set den fine udsigt på samme måde som vi gjorde.

Da vi nu var i Østrig, bestemte vi os for at vi ville en tur op på Grossglockner, som jo er Østrigs højeste bjerg. Vi pakkede bilen og kørte tidligt af sted. Der var ca. 90 km. fra vores campingplads til vores mål. Det blev en flot køretur, hvor vi så det ene flotte panorama efter det andet. Endelig var vi ved at være fremme og opstigningen i bilen begyndte. Da vi var nået temmeligt højt op, skulle vi betale. Det var en betalingsvej. Vi fik der en brochure og et klistermærke. Stigningen blev mere og mere voldsom, og vi endte på en stor rasteplads, hvor vi kom til at vente, da der var for mange biler på toppen. Grunden viste sig at være et motionsløb, hvor løberne skulle løbe ca. 13 km. op ad bjerget til Kaiser Franz Josefs Höhe. Højdeforskellen i løbet var godt 1000 meter.

Se evt.

http://www.grossglocknerberglauf.at/

Jeg dyrker selv lidt motionløb, men dette var noget særligt. Vi blev forpustet i den tynde luft bare ved at gå, mens alle de ca. 900 deltagere løb turen.

Her står vi og ser på Grossglockner og den gletcher der er ned ad bjerget. At pigernes tøj matcher naturen er ikke med vilje. Men ser det ikke flot ud?

Camping Brunner am See, lå perfekt ved søen. Forholdene på pladsen var fine. Rent og ordentligt. Naturen var herlig.Udsigten er smuk. Betjeningen god. Alt i alt en perfekt plads for en uforglemmelig familieferie.

MEN!!!! Der er et minus: Parcellerne er for små. Man ligger meget tæt. Tre-meterreglen bliver ikke overholdt, og det er synd, når alt andet ellers er perfekt.