Sommeren 2004

Forsiden: "Campingliv"

 

Sukkenes bro. I år kom vi til Venedig igen. Det var en dejlig tur, som I kan læse mere om længere nede på siden.

Vi kom også til Millstätter see, og boede på Camping Brunner am see. I Østrig var vi bl.a. på Grossglockner, men der følger mere om det senere.

 

Efter store overvejelser besluttede vi at køre til Italien igen. Vi havde jo haft en rigtig god ferie på Marina di Venezia sidste år. Pigerne syntes, at vi igen skulle køre derned, og da vi gamle også syntes, at det var et dejligt sted, så tog vi af sted onsdag den 2. juli. Her oplevede vi noget sjovt, vi mødte nemlig rigtig mange af de mennesker, vi så sidste år samme sted. Det har vi ikke prøvet før, da vi som regel altid har fundet et nyt sted, som vi synes, vi skal se i ferien. Så det var også en god oplevelse.   Turen nedad   Vi har efterhånden fået nogle ritualer, som vi følger hvert år når vi kører på ferie. I ugen op til turen tømmer vi vognen for alt overflødigt som vi har brugt i foråret som fastliggere f.eks. fortelt, fjernsyn, pyntegenstande etc.. Derefter gør vi vognen rent både udvendigt og indvendigt, og så pakker vi med de ting vi får brug for sydpå. Monterer markisen. Dagen før vi tager af sted laver vi en sammenkogt ret og pizzasnegle. Den første overnatning får vi pizzasneglene. Den anden koger vi ris og opvarmer den sammenkogte ret. Som for øvrigt er frosset så den er med til at holde køleskabet koldt. Vi fryser også nogle kartonner iste og juice. De fungerer også som køleelementer. Vi har ikke strøm fra bilen til campingvognens køleskab. Vores første overnatning tager vi på DCC-Kurcamp i Bad Gandersheim ved Seesen. Det er også blevet en tradition, og det er skønt at køre efter et mål.

 

Her er vi på DCC-Kurcamp. Her er billigt og dejligt. Der er mange danskere der bruger pladsen som udgangspunkt for ferier i Harzen.

 

Næste morgen tager vi videre og satser på at nå Østrig. Vi havde udset os en plads ved Hallein, men i år var trafikken ikke med os, så da vi nåede til den plads i Bergen i Sydtyskland, hvor vi holdt ferie sidste år, skyndte vi os at dreje ind, så vi kunne få et bad og noget at spise. Men pyt det er også en dejlig plads. Vi ville bare prøve noget nyt. Men er man træt, sulten og tørstig, så forsvinder eventyrlysten, og man er hurtig til at vælge det sikre.

 

Det var lidt koldt i Bergen, men vi gik en tur efter vi havde spist vores varme mad.

 Marina di Venezia

 

Vejret var dårligt helt hjemmefra og ned gennem Europa, så vi var glade, da vi nåede til Italien, her var varmt og dejligt. Skyerne forsvandt da vi havde passeret Udine. Glæden var stor da vi havde kørt gennem labyrinten fra San Dona til Jesolo, og så skiltene til Marina di Venezia. De havde skiftet farver i år. Det var lyseblåt sidste år, nu var det gult og rødt der dominerede i deres logoer.

 

Indgangen til Marina di Venezia. Bemærk hvor solskoldet vi er. Der havde jo ikke været en god forsommer der kunne hærde huden inden vi drog sydpå.

Endelig fremme. Vi er ved at indrette os Markisen rulles ud og læsejlet er slået op. Vi har endnu ikke savnet et fortelt når vi har været på tur.

 

Jeg skrev en del om pladsen sidste år, og jeg vil ikke gentage mig selv, men jeg vil i stedet sætte nogle billeder ind. Dog skal lige siges, at vi stadig synes, at det er en utrolig dejlig og velfungerende plads.

 

Aftenstemning på campingpladsens torv.

 

Hygge og afslapning på pladsen efter en dejlig dag ved stranden. Bemærk pladsens størrelse. Bilen står foran stjerten inde på vores egen grund.	Stranden er bare bred og dejlig, og vandet er varmt. Kan man forlange mere? Vores gamle bekendte familien Witt fra Hundested, kom over til Marina di Venezia fra Kroatien, da de ikke kunne være i vandet derovre pga. alger. Der kom en smule ved os, men det forsvandt igen.
Hver aften gik vi en tur og så underholdning. Vi skulle selvfølgelig have en is. De er jo gode i Italien.	Når vi gamle ville slappe af ved campingvognen. Gik pigerne ofte i poolen, som I kan se havde de det sjovt. Selv Mette som næsten er 18 år.

 

På campingpladsen er der en guldsmed. Her skulle Malene have den berømte ring fra ringenes herre. Bare hun ikke bli'r som Gollum.

Her er et dagbillede fra pladsens torv. Her var der altid noget at se på.

Jeg håber, at man kan fornemme den gode stemning og atmosfære der er på pladsen. Der er noget for enhver smag, og der er noget at se på.

Venedig, St. Michel, Murano og Burano.

 

Da vi havde været i Italien nogle dage, og kroppen var ved at være mæt af solen, var det tid for en udflugt til Venedig. Sidste år kom vi ikke derover, det fortrød vi bagefter. Så i år var vi klar til den helt store tur. Vi købte en billet til 10,50 Euro, den gav os ret til at benytte alle færger i et døgn. Vi tog af sted tidligt om morgenen, og kom først tilbage om aftenen. Vi havde en god og spændende tur. Vi steg på ved Punta Sabioni, og sejlede ind til Venedig, hvor vi stod af på Markuspladsen. Vi ville gerne have set Markuskirken, men køen var allerede lang, og vi så at mange efter at have stået i kø længe, blev afvist pga. påklædning eller fordi de havde en rygsæk på. Derfor sprang vi over, og så den kun udefra. Vi gik ad de små veje og kom til Rialtobroen, hvor vi nød den fine stemning. Bagefter var vi på marked. Vi gik derefter rundt og så byen på de mindre kendte strøg. Jeg var inde i en musikbutik, hvor jeg troede jeg kunne gøre et kup ved at købe en guitar, men de var lige så dyre som i Danmark.Æv.

På vej ind til venedig. Markuspladsen lige frem.

En mosaik på Markuskirken. Utrolig flot.

Familien oppe på Rialtobroen.

 

Da vi havde gået os trætte inde i Venedig, ville vi ud til øerne, men besluttede at vi ville sejle en omvej. Vi tog den helt store tur, gennem kanal Grande og vi var endda var så langt ude at vi så, hvor de store luksuslinere lagde til. Vi havde jo set dem komme og sejle igen næsten hver dag nede ved stranden. Sct. Michel. Efter sejlturen i Venedig steg vi om, og sejlede ud mod øerne. Den første ø vi ville besøge var begravelsesøen Sct. Michel. Vi havde hørt så meget om den. Vi gik omkring og så de forskellige grave, og noget af det første vi så var en gravsten over en Lars Larsen, som var druknet omkring 1850 i Venedigbugten. Der var meget velholdt i den romerskkatolske del af kirkegården, men de andre afdelinger protestantisk og græskortodoks der var det så som så med vedligeholdelsen. Vi fik set Igor Stravinskys grav, som lå i den græskortodokse afdeling.

 

Stravinsky's grav. Der var meget varmt, det er derfor at pigerne ser lidt plaget ud.

 

Murano På Murano var vi sidste år, men igen var det spændende at se de mange glaspusterværksteder. Vi var endda til en forestilling, hvor vi så at pusteren lavede en hest.Sådan en skulle vi selvfølgelig have.Ellers var det dejligt at gå rundt fordi der ikke var så mange turister. Vi tæller jo ikke selv med som turister.

 

Udsigt over den store kanal på Murano.

 

Burano Næste stop var Burano. Der var husene utroligt flot vedligeholdt med smukke farver, og der var en ro på øen. Der var mange gamle folk, måske var de unge på arbejde et andet sted. Der var mange flotte kniplingsting, og så var der Det skæve Tårn. Vi troede at Det skæve Tårn lå i Pisa, men det lå på Burano, og det hældede ud over en skole. Den dag det falder, må man håbe at det ikke er i et frikvarter.

 

Her er Det skæve Tårn på Burano

Mad 

 

Udenfor pladsen, halvejs oppe ved hovedvejen, er der den dejligste bod, hvor der sælges grøntsanger og frugt. Vi var der næsten hverr dag for at få friske grøntsager, og de er friske for de dyrker selv det hele i store drivhuse bag huset. Derfor vil jeg lave følgende billedeserie, hvor jeg viser mine evner som kok. Jeg har jo det berømte fornavn Jan, som f.eks. Jan Glæsel og Jan Hurtigkarl. Vi købte for et par år siden en cadacgrill. Vi bruger den meget til at grille i, men det er med wokken vi har de største glæder følg med nedenunder.

 

Først købte vi grøntsagerne. Bemærk udvalget. Derefter blev de vasket og renset. At billedet er uskarpt, skyldet at vi ikke rigtigt kunne finde ud af vores nye apparat i starten. Dernæst kom vi olie, løg og hvidløg på wokken. Næste trin var at svitse kødet, og tilsidst kom de sidste grøntsager i. Det var som regel tomater, agurk, squas, auberginer og krydderurter. Jeg rørte i maden mens jeg nippede til et glas rødvin, hvilket ikke er et dårligt job. Auberginerne blev dog skiftet ud med peberfrugter i forskellig farve, da vi ikke brød os så meget om auberginerne.

Vin

 

Vi fandt vores egen vinpusher. Hans butik lå mellem Ca Savio og campingpladsen. Her kunne vi få fyldt dunken op, og hans vin syntes vi var bedre end den vi kunne købe på flaske. Det bilder vi os i hvert fald ind.

Flere billeder klik her!