Lazise 2011

Efter mange år, hvor vi har kørt Europa tyndt, endte vi for tredje gang på Camping du Parc ved Lazise. Et dejligt sted som vi er faldet pladask for. Fordelen ved at komme det samme sted flere gange er, at man ved, hvordan tingene fungerer. Vi ved, hvor vi skal købe ind. Vi glædes ved at hilse på dem, vi mødte de forrige år. Nu er mulighederne for oplevelser ved Gardasøen også store, så der er nok at se og gøre mange år frem endnu. I år fik vi endda ekstra oplevelser på grund af vores nye hobby. Geocaching. Det bragte os steder hen, som vi ellers aldrig ville være kommet. Så det vil I høre mere om i denne beskrivelse.

å

Af sted igen. Forventningens glæde kildrer i maven. Her får vi en kop kaffe på en dansk resteplads. Billedet af vores træk er taget fra en bakke, der omkransede parkeringspladsen.	Endnu engang holdt vi vores første overnatning i Bad Gandersheim. Der er sikkert mange andre lige så gode pladser, men vi er kommet der siden 1997, så det er blevet en tradition. Det er forøvrigt også billigt. 17 Euro for det hele.
Nu nærmer vi os Østrig. Bjergene tårner sig op i horisonten. Det er nu, vi for alvor føler, at vi er kommet til udlandet. Vi elsker bjergene. Bliver aldrig træt af at se på dem, og gå i dem. Det er fordi, det er så forskelligt fra det vi er vant til.	Vi er landet på Camping Inntal. På en pendlerparkeringsplads i gåafstand fra campingpladsen, ved vi der er en cache. Den skal vi lige have. Vi har taget en geocoin med som vi tog hjemme i Skagen. Den dropper vi her. Den er forøvrigt i skrivende stund på Hawaii. Så den kommer vidt omkring.
Mette og Tue. Vores datter og svigersøn indhentede os på Inntal. De var i Hamburg, da vi kørte forbi dagen før. Nu vil de med til Lazise og være nogle dage med os. Det er vi meget glade for. Her er de ankommet. Solen skinner, og humøret er højt. De skal sove i vognen sammen med os om natten, da de rejser med telt.	Næste morgen. Det gode vejr er ovre, men vi skal videre. Østrig er blandt vores favoritsteder, men vejret er lidt lunefuldt engang imellem. Vi har snakket om at tage nogle dage i Østrig på vej hjem, hvis der er godt vejr. Ellers tager vi til Nürnberg. Det blev til Nürnberg, da der regnede meget, da vi skulle hjemad.
Her tanker vi lige før Brennerpasset. Der er ufatteligt smukt.	Vel ankommet. Vi har stillet op. Vi har fået en rigtig god plads. Vejret er perfekt. Derhjemme i Danmark er regntiden kommet kan vi se på nettet. Så vi glæder os over, at vi har 30 grader og solskin.
De unge er ved at stille op. Der er fuldt optaget, så de får en midlertidig plads. Vi hjælper. Jeg henter kolde øl. Der er meget varmt. Det er herligt.	Min siestaplads. Her kunne jeg sidde i skygge under palmen og blunde lidt, når vi havde været ved stranden.
Den første aften skulle vi da lige ind og se om byen stadig var der. Det var den heldigvis. Vi fik en pizza. Drak lidt rødvin til og fik en spritz. En orange drik med aparol og isterninger i.	Her griller vi. Der er en rigtig god slagterbutik inde i Lazise. Her kan man få de dejligte bøffer og koteletter. Med fingrene viser man, hvor tykt man vil have kødet, vi fik nogle gedigne stykker. :-)
En aftenbadetur.	Vi havde læst, at på den anden side af søen, i byen Salo, havde Musolino holdt til en periode inden han blev afsat og slået ihjel. Vi besluttede, at vi ville se det sted. Vi skulle med en hurtigfærge fra byen Garda. Det var dyrt, og vi blev enige om, at den tur ikke var pengene værd. Byen havde ikke den rolige atmosfære, som vi så godt kan lide i de andre byer, vi har været i ved Gardasøen.
Her venter vi på færgen.	Vi var inde på et museum, hvor de vi kunne få en fornemmelse af tiden før og under anden verdenskrig.
Plakater og andre effekter var udstillet. Det var meget spændende.	Mette og Tue under et bourgainvillatræ. De er meget smukke. Også træerne ;-)
	Første skattejagt.
Havnepromenaden i Salo.
Når man kører i Sydeuropa, ser man tit forladte huse og ruiner på markerne. Nogle gange har jeg tænkt på hvordan de er indeni, og hvorfor de er blevet forladte. Jeg så, at der var en cache i en ruin nær Lazise. Den måtte vi have.   Vi måtte en tur gennem en majsmark. Som I kan se, var det meget højt. Vi kom til at tænkte på Steven Kings bog om børnene i majsmarken. Lidt uhyggeligt.	Inde i ruinen havde der åbenbart været et nazi- eller facisttræf. Væggene var overmalet med racistiske slagord og nazisymboler. Vi ledte længe uden at finde skatten.
Her er et billede, hvor vi er på hver sin etage i ruinen. Trapperne var meget faldefærdige, så vi bevægede os med stor forsigtighed. Men spændende var det.	Tue fandt den. Heldigvis. Han er sportsmand, så han vil gerne vinde. Der var selvfølgelig en sti ind til ruinen. Den tog vi derfra, så vi slap for at forcere majsmarken igen. På denne tur så vi også en anden side af Lazise. Vi kom gennem et fint kvarter, hvor der var helt roligt og stille. Al det hektiske ferieliv ved søen og hovedvejen kunne slet ikke mærkes her. Her vil vi have en lejlighed, når vi får den store gevinst i lotto. Og dog! Hvordan vil vi kunne undvære campinglivets glæder, og den dejlige hektiske feriestemning. :-)
På vej hjem fra ruinen, gik vi gennem denne bydel. Der var meget roligt og hyggeligt. Udsigten over søen er også god.	Tilbage på pladsen. Her stod vognen trofast og ventede. Der er også dejligt og fredeligt på camping Du Parc. Og udsigt over søen.
Limone
	Vi blev enige om at tage en tur til Limone. Det blev en fantastisk tur. Der er betagende smukt i Limone. Bjergene går helt ud til kysten, og byen smyger sig op ad bjergsiden.Det første billede på denne side, er fra Limone. Billedet herover er taget næsten samme sted, bare i modsat retning.
Her er udsigten fra parkeringspladsen.	Mere udsigt på vej ned i byen.
Limone er jo kendt for citrondyrkning, og der var da også mange flotte store citroner til salg.	Her er der en der rigtigt hygger sig i skyggen. Der var meget varmt, det var dejligt. Især når vi havde set, at der var dårligt vejr hjemme i Danmark. Men har man pels, så  er skyggen et dejligt sted.
	Et billede af en mur. Hvorfor? Jo, der er gemt en cache i den mur, som lå et eller andet sted i Limone. Vi havde kodet nogle cacher (skatte) ind på GPS'en. Der er en del i Limone.
Citronmuseum
I Limone er der et museum, der viser hvordan, der blev dyrket citroner førhen. Her fandt vi ud af at en citron ikke bare er en citron. Der er utroligt mange forskellige slags citroner. Det var et spændende museum. Her er der lidt billeder fra museet.	Lækre ser de ud.
Der var også mandariner	Her er der mange forskellige slags citroner.
Der skulle kravles en del. Heldigvis er vi unge og friske. :-)	Appelsiner.
En god vandretur i bjergene ved Limone
Inde i bjergene bag Limone vidste vi der var en cache nær et vandfald. Den måtte vi bare have. Der var meget varmt, men udsigten til en god vandretur lokkede os ud i naturen. Herover står Tue varm og svedig efter strabadserne.	Der er bare så flot en natur omkring Gardasøen. Men det er kun de færreste, der får glæden ved at opleve det. Det er kun fordi, at vi gik på skattejagt, at vi kom hertil. Ellers havde vi jo ikke vidst, at stedet fandtes. Billedet er taget i en udtørret flod.
I nærheden af dette vandfald fandt vi cachen. Den lå et stykke derfra, så hvis I går på jagt, så skal I ikke fæstne jer ved billedet. Men viblev betaget af synet.	Her svaler jeg mig i det dejligt kolde vand. Det gjorde resten af familien også. Dejligt sted.
En sommerfugl i en sommerfuglebusk. Der var mange smukke sommerfugle ved den busk. De er bare svære at fotografere. De vil ikke stå stille.	På vej i den smukke natur.
Anne-Birthes fik problemer med anklen. En skade hun fik, da hun faldt sidste år. Derfor efterlod vi hende ved en rindende bæk, hvor hun kunne sidde og afkøle tæerne.	Udsigt over søen. Vi er på vej ned. Det var en skøn tur, hvor vi fik brugt kroppen. Jeg er så glad for, at jeg er kommet mig så meget, at jeg kan klare sådan en tur. Og senere  kommer vi på en endnu hårdere tur.
Der kommer lige en lille serie billeder fra Limone, som kan nydes inden fortsættelsen i del 2.
	Den var velfortjent. Uhmmm.

Fortsættes i: Lazise 2011 anden del