Gardasøen 2012

Udsigt over Garda
I år kom vi vidt omkring. Vi tog  endnu engang til Gardasøen, vi kan ikke blive mætte af området. Da det rummer så mange muligheder for spændende oplevelser.
Her er godt vejr, vilde bjerge, smuk natur og en dejlig atmosfære.

 Vores hobby, "Geocaching", sørgede for, at vi kom helt ud i krogene, og vi nåede endda ikke alt det vi ville. Så der skal nok blive stof til flere ferier dernede.



Vi valgte igen Camping du Parc ved Lazise, da den opfylder de krav, vi stiller til en god plads. Der er rent og ordentligt. Den ligger meget tæt på byen, så man kan gå derind på fem minutter.
Ja, det er bare det perfekte sted for en god ferie.

På billedet står vi på La Rocca og nyder den pragtfulde udsigt over byen Garda.

 La Rocca er den høje klippe, som ligger ovenover byen Garda. Vi havde nok ikke fået den oplevelse at komme derop, hvis vi ikke lige skulle snuppe en "skat" der.

På hjemvejen kørte vi over Fehrnpas til Füssen, hvor vi ville se de flotte slotte og bjergene, som vi elsker at se og vandre i.

Det var også en god oplevelse, selvom det var noget af et temperaturchok, vi fik. Næsten 20 grader mindre end i Italien.

Vi overnattede på Camping Pfronten, som desværre ingen hjemmeside har. Den er ellers rigtig fin. Vi prøvede to andre: Camping Brunnen og Camping Hopfensee. Men der var alt optaget, så det var heldigt, at GPS'en kunne finde den gode plads i Pfronten.
Neu Schwanstein
Udsigt over Hann MündenEfter Füssen gjorde vi et stop på 3 dage i Hann-Münden. Hvor vi også havde nogle gode dage.
Her var vejret heldigvis bedre, så vi blev faktisk en dag mere, end vi havde planlagt.

Vi boede på Camping Busch, som ligger utroligt godt mellem to floder og kun ganske få minuttters gang fra centrum i byen.

Vi vil dog sige, at det kneb lidt med rengøringen, da vi var der. Desuden skulle man købe poletter til varmt opvaskevand. Det var irriterende. Det kunne de da bare tage for i overnatningsprisen, så slap man for det bøvl. Men pladsens belligenhed i den smukke by tæller godt op. 
Endelig som sidste stop inden vi drog hjem, tog vi til Schleswig på Camping Haithabu. Som vi kendte fra en god efterårsferie for et par år siden.
Her var vejret rigtig flot. Desværre kunne vi ikke være af sted flere dag, så vi måtte drage mod nord efter en overnatning.

Billedet af domkirken er taget en dejlig morgen klokken halv seks.
Domkirken i Schleswig
Onsdag den 4. juli drog vi af sted. Vi tog den sædvanlige vej nedover, og brugte de samme pladser vi plejer at overnatte på.

Det er næsten blevet til et helt ritual at køre på ferie. Vi skal have de samme ting at spise og bo de samme steder, som vi plejer.
Så vi kørte til Bad Ganderheim og landede på Dcc Kurcamp .

Næste dag kørte vi til Camping Inntal i Østrig, hvor vi lige nåede at snuppe en lille skat.

Den tredje dag var vi på
Camping du Parc og havde stillet op inden klokken var tolv.
Bad Gandersheim
Flot udskæring af et gammelt træ på campingpladsen i Bad Gandersheim.
Tæt på skatIkke langt fra Camping Inntal ligger dette stenhuggeri. Der gik vi hen for at lige at strække benene, og for lige at snuppe en lille cache. Vi hyggede os inden vi skulle til ro. De andre år har vi altid gået op i byen, så det var interessant at gå den anden vej i år.

Det var første gang, at vi skulle af sted helt alene to, men vi var fortrøstningsfulde. Det skulle nok gå.

Men da vi sad udenfor vognen og spiste ved Camping Inntal, blev vi ringet op af Mette. Hun spurgte om, hvad vi skulle have at spise til aften. Det fik hun at vide, og så sagde hun: "Det lyder godt." Vi kommer om en times tid.

Det var noget af en overraskelse. De havde pakket bilen, og var kørt af sted i hælene af os, med et døgns forsinkelse. Det var vi glade for. Det var ikke meningen, at de skulle på sommerferie i år, men de ombestemte sig :-)

Mette venter sig, så til næste sommer kan de nok slet ikke komme af sted. Da er barnet kun et halvt år.
Ankomst
Her ankommer Getz'en med Mette og Tue. En rigtig dejlig overraskelse. Det gav ferien et ekstra krydderi. De havde telt med, men spiste hos os. Det var hyggeligt.
Ny bil
Vi har fået en ny bil. Da vi havde været meget tilfredse med vores "Sonata", var det helt naturligt meningen, at vi skulle have en Huyndai I 40, men da vi læste den meget dårlige anmeldelse af bilen som trækker, blev vi enige om at prøve en Ford igen.

Det blev så til en Mondeo 2,0 diesel. Vores første dieselbil. Det har vi hidtil ikke fortrudt, da den trækker rigtigt godt, og så kunne vi også mærke, at vi ikke skulle tanke så mange gange, som vi gjode med Sonataen.
Mere ny bil
Affjedringen i Forden er bedre til campingvogn. Sonataen var lidt for blød i bagdelen. Her er jeg på en rasteplads i mine flotte kompressionsstrømper. De hjalp, så jeg ikke fik tykke fødder af at sidde stille og styre i lang tid af gangen.

De pynter godt nok ikke. Vi grinede mange gange af mit udseende, men de hjalp.

Regn i Østrig
Regnvejr i Østrig.
Af sted igen.
Dagen før var vejret godt i Østrig, men næste morgen styrtede det ned.

Regnen fortsatte næsten helt ned til Lazise, men til alt held brød solen frem da vi kørte fra ved Affi, og temperaturen var ca. 20 grader højere end da vi kørte i Østrig.

Pyh.
Pyh. Det er varmt at stille op. Især når man er kommet fra helt anderledes kolde temperaturer. Men det var dejligt. Nu var det rigtig sommer. Derhjemme var det jo kun trist vejr.
Under borgens skygge
Den første aften går vi altid en tur ind i byen og spiser. Vi er blevet glade for den restaurant, som ligger lige inden for muren. Den ligger i en have lige under borgen. Rigtigt hyggeligt.
Aftentur
Og så skulle vi da også lige gå en tur inde i selve byen. Det var dejligt. Turens strabadser sivede lige så stille ud af os. Beliggenheden af campingpladsen så tæt på byen, gør at vi ikke rigtigt kan slippe den.
Bendy
Næste dag sad Tue og jeg ved pladsens kiosk og så Tour de France og tjekkede internet samtidig.
Så dukkede en gammel bekendt pludselig op. Det var Bendy Witt, som vi mødte, da vi var i Kroatien. Det var rigtigt hyggeligt. Han havde læst vores beretning fra sidste år, så han var meget interesseret i at lære noget om geocaching.
Pas på den knaldrøde gummibådGummibåd
Jeg fik en gummikajak, som jeg havde store forventninger til. Men der blev jeg skuffet. Uanset hvor meget jeg pumpede, så var den alt for blød.Jeg er ellers meget stolt og spændt her. Og flot ser den da ud. Men desværre var det et flop.
IsHavnen i Lazise
Så er der dømt gelati. De er altid gode i Italien. Aftenstemning i Lazise. Det er stærkt vanedannende.
SpøgelseshusetBendy på jagt
Vi havde jo mødt Bendy og Susanne. De ville gerne med på Geocaching, så vi startede med at gå ud til det forladte hus, hvor vi tog en skat sidste år.Sidste år var der majs på alle markerne, men i år havde de allerede høstet. Det var en slags korn, som var på markerne i år.
Bendy
Her er Bendy på sporet. De grimme symboler på væggene var der stadig, og der var kommet flere til.
cyklerFørste skat
Michael "Kyllingen" Rasmussen har en cykelbutik få hundrede meter fra pladsen. Vi havde i år besluttet, at vi skulle hen og leje cykler i hans butik. Det blev en stor succes. Vi besluttede at køre til Sirmione. Det blev en køretur på 50 km.Undervejs skulle vi selvfølgelig snuppe alle de geocacher (skatte), som vi kunne. Her er vi ved en tæt på Peschiera . Der var meget varmt, og Mette var gravid, så vi var lidt bekymrede, men hun ville ikke vende om. Hun er sej. :-)
Rast i PercieraMadpakker
Et lille rast i Peschiera.Her spiser vi vores madpakke i skyggen, mens vi nyder udsigten ud over søen. Der er dejligt.
SirmioneSkat i borg
Så er vi fremme. Vi skulle have været oppe i borgen, men den var lukket i år.Endnu en skat. Her var næsten kø. Det er en tysker, der er ved at logge. Mens vi ventede på at logge, kom der også et hold danskere, samt et hold tyskere mere. Så der er andre der er ligeså tossede som os. ;-)
Udsigt til CatullaSå vades der
Sidst vi var her, var vi oppe i Catullas grotte, som ligger på det næs, der kan ses helt yderst. Denne gang kom vi nedenunder. For at bade i det utroligt smukke vand, som vi kunne se oppe fra klippen.Vi måtte have sandalerne af, men det var bare dejligt at soppe i det klare vand.
Under CatullaSkatten i søen
Så er vi fremme. Ovenover er Catullas grotte. Her er det dejligste vand. I vandet ved denne bøje, skulle der have været en skat, men vi fik den ikke, til trods for at vi dykkede længe. Da vi kom hjem, kunne vi se, at der var andre, der havde dykket forgæves. Så den var nok drevet løs og væk. Men jeg har fået nye dykkerbriller og snorkel i julegave, så måske, hvis den er lagt ud igen, så tager jeg den 2013.
En dejlig forfriskningMarked
På vej tilbage fik vi en velfortjent kold øl. Vi havde jo cyklet mange kilometer. Og da vi skal derned igen i år 2013, så skal vi absolut hen til kyllingen og leje cykler igen. Det var bare så godt.Marked. Så skal der ses på tøj.
Marked igenUnderligt dyr
Mere tøj. Bemærk det tomme udtryk i Tues blik. Det udtryk var i næsten alle mænds blik på markedet. En sjov sommerfugl der er ved at drikke nektar i blomsterne. Det var en utrolig dygtig flyver. Den stod helt stille og lod den lange snabel dyppe i blomsterne.
NordsøenFundet
Udflugt til den nordlige del af søen. Her stopper vi lige før byen Torbole, hvor vi lige skulle snuppe endnu en skat. Jeg siger lige det igen. Vi får så mange oplevelser, som vi ikke ville have fået, hvis vi ikke blev tvunget fra alfarvej for at lede efter skatte. Fundet. Her var utroligt smukt og dejligt.
På vejI starten let
Den gamle grænse mellem Italien og Østrig lå her i den nordlige ende af Gardasøen. Oppe i bjergene var der bunkersanlæg, som soldaterne brugte til overvågning og patruljering af grænsen. Vi skulle op og se et af de bunkersanlæg. Lokket af en geocache.I kan se toppen her på billedet. Det var der vi gik op. Opstigningen begynder. Det er varmt, men ikke så hårdt endnu.
Nu blir det hårdtAlpeviol
Nu bliver det værre. Her er meget stejlt og meget varmt. Vi blev bekymret for Mette og det lille ufødte barn. Men hun var stædig og nægtede at give op.Det gik da heldigvis også, så lille Martha, som hun kom til at hedde sad godt fast. En alpeviol. Dem var der mange af. Smukke blomster.
Op det gårUdsigt
Der kæmpes hårdt. Så er vi ved at være der. Parkeringspladsen kan ses helt nede i bunden.
Udsigt over søenMere udsigt
Udsigt over søen fra toppen af bjerget, hvor der var en hytte til de vandrende. Mere udsigt. Det var hele turen værd.
NedstigningIndgang
Så skal der rapelles ned til bunkersanlægget. Der var heldigvis stålwirer, som vi kunne holde fast i. Bendy på vej ind i grotten.
FundetBunkers
Her var skatten. Oppe i loftet. Her boede soldaterne, når de var på vagt.
Mette og Martha i hulenNedad
Mere bunkers eller grotte. Der var mange gange, som så ud til at være lavet af mennesker.Nedturen begynder. Det var faktisk slemt, da vi mange gange gled på rullesten.
Afsvalingmimse
Ned i landsbyen svaler vi os ved de mange haner med kildevand. Vi drak af det uden at blive syge. Kunne ikke lade være. Det var bare en herlig tur. Håber vi oplever noget tilsvarende næste gang vi skal derned.Her er så den lille guldklump, som var med på cykeltur og bjergbestigning i sin mors mave. Hun er bare så dejlig <3
Hjem igenFyldt bil
Tiden går hurtigt. Nu var dagen kommet, hvor Mette og Tue skulle hjem. Her får de morgenmad inden at de kører.Bilen en pakket og klar. Masser af proviant. Køleboksen sat til. Kram og knus og afsked. Og så af sted.
Getz vækOp igen
Et efterhånden velkendt motiv. Den lille Getz suser af  sted mod Danmark.Vi havde nogle dage endnu inden vi skulle nordpå. Så vi gik på geochacing med Bendy og Susanne. Vi blev enige om at vi bl.a. ville tage den der var på La Rocca. Den store klippe man runder, når man kører til Garda. Det blev til endnu en gang bjergbestigning. Men det er nu så dejligt, og så tager vi heller ikke så meget på af vores vellevned i sommerferien.
VejskiltSmuk udsigt over Garda
Her er skiltet, som vi studerer på foregående billede. Det viser vej på vandrerruten mellem Bardolino og Garda.Oppe. Udsigt over byen Garda fra La Rocca. Vi kan absolut anbefale den tur.
Med zoomMere udsigt fra La Rocca
Udsigten med zoom.Der peges og diskuteres. Der er langt ned. Derfor står jeg i betryggende afstand.
La RoccaCykeltur
Udsigt den anden vej. Lige nedenfor ligger campingpladsen La Rocca. I det fjerne aner man BardolinoVores cykeltur var så stor en succes, at vi besluttede os for at leje cykler igen. Denne gang kørte vi mod nord. Forbi Bardolino og Garda. Det var også en skøn tur, hvor vi fik set mange ting.
Her ender vejenAlting har sin ende
Her endte vejen. Vi trak i gruset, for at se om der var noget på den anden side af pynten. Desværre kunne vi ikke komme videre. Alting har en ende. Vognen gøres klar til at køre Nordpå næste dag. Vi vil gerne køre tidligt, så vi stiller altid campingvognen klar til lynkobling næste morgen.
Sidste aftens solnedgangEn sidste aftentur inden vi går til ro. Vi har haft endnu en fantastisk ferie med masser af afslapning og oplevelser og strabadser.

Ferien 2013:

Tja........ Vi har bestilt på Camping du Parc igen. Her har vi planer om at udforske de små søer nord for Gardasøen. Der er mange geocacher at finde. De må gerne være lidt udfordrende at finde. Helst med lidt bjergvandring.

Turen var heldigvis ikke slut. Nu skulle vi til Füssen for at se flotte slotte.

Vil du læse om det så tryk her: 
Smukke bjerge og flotte slotte

 Fortællingen fortsættes.