Camping Seeblick Toni
Efter 12 dejlige dage i Toscana, var tiden moden til at vende snuden nordpå igen. Vi kom hurtigt ud på den fine hovedvej, nærmest en motortrafikvej, hvor trafikken glider fint uden modkørende. Snart nåede vi motorvejen, og så er det bare derudaf. Troede vi. For da vi havde drejet af ved Pisa, kom vi ind i en to timer lang kø pga. en lastbil, der var brændt. Heldigvis uden personskade. Men når man skal køre langt, er det træls at starte med at holde i kø. Pyt, resten af turen gled fint.
Rast på en glohed italiensk tankstation. Generelt er de italienske rastepladser for små. Hvis man kommer til at tanke først, som man plejer i de andre europæiske lande, så er der ikke plads til at holde og spise bagefter. Så husk at spise og siden tanke. Vi glemmer det tit.
Da vi rullede ind på pladsen blev vi mødt af dette syn, som ses på ovenstående billeder. Jeg bremsede chokeret, da jeg troede, at vi var kørt ind af en forkert indgang, men Tonis svigersøn sprang hen til os og gav hånd, mens han bød os velkommen. Han gelejdede os gennem mylderet og musikken. Hjalp os med at skubbe vognen på plads. Sagde at vi kunne vente til næste dag med at checke ind. Vi gjorde hurtigt vognen klar, og så var det bare om at komme over og deltage i festen. Vi fik kylling og fadøl. En skøn måde at afslutte en lang dag på motorvejen.
Her er et par billeder fra vores plads. Vi havde en smuk udsigt over bjergene, og vi lå lige ved siden af servicebygningen.

Pladsen

Camping Seeblick Toni er bare en dejlig plads. Faciliteterne er helt i top. Der manglede aldrig varmt vand, og der var endda badekar i dameafdelingen, hvilket vores piger benyttede sig af. I kælderen var der rigeligt med baderum med eget toilet, hvor væggene var lavet i marmor. Børnebadet var et helt kapitel for sig. Her var der vandkanoner og forundringskasser. Så ovenpå  Camping Free Time som er en sparsomt udstyret plads, nød vi den luksus og orden vi kom til i Østrig.
Her er et glimt af børnebadet. Det var imponerende flot. Det er den smukkeste tisserende jeg har set. Det var som at stå ved en bjergbæk.
Baderummene i kælderen var rene og flotte. Tonis kilde. Vi havde meget glæde af Tonis kilde, da vejret var varmt og solrigt. Her var der iskoldt drikkevand i ubegrænsede mængder, som bare kunne fyldes i flasker.
Nok om pladsen. Men det var nu skønt, at komme til en god veldrevet plads med ordentlige faciliteter. Derfor har jeg gået lidt i selvsving i min beskrivelse af Seeblick Toni.

Søen

Pladsen hedder Seeblick, og der er en sø. Den er ikke særlig stor, men den var dejlig at bade i. Vi var ved søen hver dag og bade. Vi var jo heldig med vejret. Jeg har engang sagt, at det altid regner i Østrig. De ord er blevet gjort til skamme de sidste to gange vi har været i Østrig heldigvis. For det er det smukkeste land, vi har set. Vi nyder synet af bjergene, og især jeg vil gerne gå nogle ture og nyde naturen. Familien følger heldigvis med uden protester.

 På vej ned til søen for at bade. En tur med en betagende udsigt. Det var tidligt om morgenen, derfor var der ikke mange andre ved "stranden". Vandet var ikke så koldt som det ser ud til på nedenstående billeder. Det er bare pigerne der er nogle pyllerrøve.

Området

Der var meget at se på i omegnen. Vi kørte ind til den nærliggende by Kramsach. Det er en lille fin by præget af velstand. Som blev grundlagt for flere hundrede år siden pga. rige sølvforekomster i undergrunden.

Vi gik op til en lille borg, der knejsede over byen. Her var der en fin udsigt over byen, bjergene og floden Inn. Nedenfor var der en kirke, som vi selvfølgelig lige skulle kigge ind i. Der er mange flotte kirker i Italien, men i Østrig kan de godt følge med. Selv de små landsbykirker er rigt udsmykket og meget velholdte.

Som en kuriositet, var der et lille gravstensmuseum, som vi var inde at se. Det var ikke den helt store oplevelse, men alligevel lidt sjovt, som I kan se, så havde Gotthilf Fischer fra "Strasse der Lieder" været der for at lave optagelser. Så se Gotthilf Fischer sammen med mine piger.
Tratzberg

Når man kører på motorvejen, enten til eller fra Brenner, så kan man se et flot hvidt slot, som ligger ca. 20 km nord for Innsbruck. Vi har tit snakket om, hvad det kunne være. I år fik vi styret vores  nysgerrighed. Vi kørte op til slottet, og fik en interessant oplevelse. Vi blev udstyret med walkmen, og blev i dem informeret om slottets historie. Desværre var det forbudt at fotografere, så det er ikke mange billeder, jeg kan vise. Jeg snød dog et par gange, så herunder er resultatet af mit spionfotograferen.
De to øverste billeder er fra slottets gårdsplads. Til venstre forneden er fra jagtstuen. Det er rigtige skulpturer af dyr, som man kan se. Til højre. Her måtte man fotografere, derfor kan I se næsten hele familien i middelalderkostumer. 

Achensee
Vi har en svaghed for Østrig. Vi elsker at se på bjergene. Da vi tog en udflugt til Achensee, fik vi vores lyster styret. Her var bare smukt. Den krystalklare sø, hvor bjergene spejlede sig, var så betagende, at det helt tog pusten fra os. Se på billederne. De yder slet ikke virkeligheden retfærdighed, men kan forhåbentlig give et lille indtryk af hvordan der ser ud.  

Uvejr

Vi sad og grillede, da der dukkede skyer op i horisonten. Vejret havde været godt hele dagen, men pludselig kom der nogle voldsomme vindstød. Vi var heldigvis næsten færdige med at spise, så vi fik hurtigt pakket sammen. Jeg gik op på den store bakke i midten af pladsen, hvor de ovenstående billeder er taget. Til venstre kan I se nogle der er ved at redde en markise, som blæste omkuld. Vi gik i ly i vores vogn, hvor vi hyggede os med at se ud af vinduerne på det imponerende syn af lyn og regn. I løbet af et par timer havde det raset af, så vi kunne gå en aftentur. Spændende var det.

Frilandsmuseum

I gåafstand fra pladsen er der  et frilandsmuseum, hvor man har opført gamle gårde fra forskellige tidsperioder. Vi gik derover og fik en spændende formiddag, hvor vi kunne følge den historiske udvikling af landbruget i Østrig. Der var også andet end bondegårde, der var bl.a. skoler og små kirker. Det var lige noget for den gamle skolelærer. (Mig)

Konklusion

Jeg slutter af med nogle stemningsbilleder. Vi havde en rigtig god ferie. Toscana var dejlig, og vi vender helt sikkert tilbage, men ikke til den samme campingplads. Den levede ikke helt op til de pladser, vi har været på tidligere. Men pyt med det, der skal mere til at ødelægge en ferie for os.

Østrig var også en god oplevelse, og vi er slet ikke færdig med at holde ferie i Østrig, og vi kommer gerne tilbage til Seeblick Toni, da det var en campingplads i absolut topklasse. Det betyder noget for os, at der er ordentlige forhold, når man har kørt et par tusinde kilometer, så gider vi ikke at ligge på en plads med utilstrækkelige sanitære faciliteter.

Slut for i år. Jeg håber, at I har kunnet li' at læse om vores oplevelser. Vi læser selv mange hjemmesider, hvor vi suger til os af andres oplevelser, som vi kan bruge, når vi planlægger vores  næste ferie. Vi regner med at tage til Sydfrankrig sommeren 2007, men Spanien lurer også i baggrunden, som en mulighed. Heldigvis er der så mange muligheder, at det sværeste er at vælge fra.